Podcasten er produceret i samarbejde med Rebekka Hollænder i forbindelse med semesterprojekt og afslutningen på mediespecialisering "Radio" på 3. semester. Rebekka og jeg er begge stolte af denne produktion, da det var vores første rigtige møde med jeg-journalistik. Jeg fik i den grad redaktørrollen under huden, hvilket var noget af det mest lærerige, jeg har været med til på studiet. Vi ender også med at vinde Bunkerprisen, hvilket jo bare er prikken over i'et. Podcasten er oprindeligt publiceret d. 23. juni 2024.
Min mors mor
Rebekka har altid set sin mormor som en varm og kærlig del af barndommen. Men da hun begynder at dykke ned i familiens historie gennem sin mosters bog, opdager hun en anden side: en mor præget af psykisk sygdom, vold og manipulation. Gennem samtaler med sin mor, moster og mormoren selv forsøger Rebekka at opnå forståelse for, hvem hendes mormor egentlig er – og om det er muligt at adskille den kærlige mormor fra hendes mors mor. Lyt til podcasten her eller på Resonans.
Af Rebekka Hollænder og Frederikke Glerup
Podcasten "Min mors mor" er produceret af Rebekka Hollænder (56465@dmjx.dk) og Frederikke Glerup (56470@dmjx.dk)
Vært: Rebekka Hollænder
Redaktør: Frederikke Glerup
Tilrettelæggelse og klipning: Rebekka Hollænder og Frederikke Glerup
